Vidunderlige norske fastelavnsboller med mandelfyld
Fastelavn er lige om hjørnet og så skal der fastelavnsboller på bordet. Her får du opskriften på den fantastiske norske version af den traditionelle spise.
I gamle dage var fastelavn optakten 40 dagens faste. Derfor blev der i denne periode spist lækkert mad – heriblandt den velkendte fastelavnsbolle.
Selvom det efterhånden er de færreste af os, der faster efter fastelavn, er vi mange, der stadig holder fast i nogle af de velsmagende fastelavnstraditioner.
Fastelavnsbollen kendes i Danmark fra begyndelsen af 1900-tallet, og er en populær spise, men i år har vi hentet inspiration fra vores norske broderfolk til denne vidunderlige version af den traditionelle spise.
Ingredienser til 14 stk.:
Til dejen:
2 dl mælk
7 dl hvedemel
25 g gær
½ tsk salt
1 spsk kardemomme
80 g smør
1 dl sukker
Til fyldet:
500 g mandelmasse
1,5 dl malet mandler
1 spsk kardemomme
1,5 dl flormelis
1,5 dl. Mælk
1 l fløde
Læs også: Opskrift: Smagfuld græskarlasagne
Sådan gør du
Dejen:
- Smuldr gæren og varm mælken op til kropstemperatur.
- Bland mælken med 4 dl hvedemel og gæret, og kør blandingen i en køkkenmaskine på medium hastighed, til det bliver en dej. Lad dejen hvile i 15 min.
- Bland resten af ingredienserne i dejen, og kør dejen i køkkenmaskinen på lav hastighed i nogle minutter. Derefter lidt hurtigere i cirka 7 minutter. Dejen skal være fin og blank.
- Del dejen i 14 dele. Rul bollerne med hænderne, og læg dem på en bradepande med bagepapir. Lad dem hæve under et viskestykke, til de er dobbelt så store, i cirka en og en halv til to timer.
- Sæt ovnen til 250 grader, sæt bollerne ind og sæt temperaturen ned til 200 grader. Bag ballerne i cirka otte minutter til de har fået en gyldenbrun farve.
Fyldet:
- Bland alle ingredienserne bortset fra mælken til en masse.
- Hæld derefter mælken lidt efter lidt ned i blandingen, og bland det godt, til du får en lækker mandelfyld.
Anretning:
- Skær toppen af bollen af, og udhul bollen, så der er plads til mandelfyldet.
- Pisk fløden til flødeskum, og sprøjt det oven på mandelmassen. Placer toppen af bollen, og drys med flormelis.
Velbekomme!
Læs også: Chili-rabarber marmelade
Tekst Nicole Hardt
Foto Getty Images

