Ribeye med citrongræs og aspargesbroccoli
Her får du en opskrift på lækker ribeye med citrongræs og asparges-broccoli til 2 voksne og 2 børn
2 bøffer kan sagtens være nok til 2 voksne og 2 børn, hvis bare du skruer lidt op for tilbehøret. Så bliver der måske råd til at købe kød fra et dyr, der har haft det godt – og det er jo vigtigt!
Denne ret tog mig kun 15 minutter at lave, så den er perfekt både til en travl hverdag eller hvis du får gæster. Forbered kødet dagen i forvejen.
Læs også: Vietnamesisk inspirerede ribben
Opskrift til 2 voksne (og evt. 2 børn)
2 Ribeye a 180-200g
3-4 stængler citrongræs
400g aspargesbroccoli
250g Championer
1 rødløg
1-2 fed hvidløg
2 stk. lime
3 spsk. Sesamolie
2 spsk. Fiskesauce
Læs også: Entrecote med hoisin-svampe, broccoli og asparges

Skær bunden af citrongræsset og pil de yderste blade af. Brug kun de nederste 5 cm. Resten er for groft, når vi køber det i Danmark.
Hak det så fint som muligt, og gnid dine bøffer med det på begge sider. Sæt dem på køl, og lad dem trække minimum 4 timer, gerne op til 24 timer.

Bland sesamolie, fiskesauce, hvidløg og limesaft sammen i en skål.
Steg bøfferne et par minutter på hver side og lad dem trække i 5 minutter på en tallerken.
Steg championerne på samme pande og vend til sidst snittet rødløg og et par spiseskefulde af marinaden i. Sluk for varmen og lad det trække lidt.
Damp eller kog dine aspargesbroccoli et par minutter, – der må gerne være lidt bid i.
Skær bøfferne i skiver, og vend resten af marinaden med kødet.
Servér med ris eller nudler, alt efter hvad du fortrækker.
Drys til sidst med lidt hakket frisk mynte og koriander
Tip. Resten af citrongræsset kan du fryse, så har du til næste gang, du vil lave vietnamesisk- eller thaimad.
Læs også: Vietnamesisk inspirerede ribben


