Sådan kræser du om fødderne
At vandre er en af de bedste måder at opleve naturen på, også sammen som familie, men mange glemmer at forkæle fødderne, og det er dumt.
Sandet forsvinder under fødderne, de knivskarpe græstotter skærer i fingrene, der desperat søger efter et fast holdepunkt. Klokkelyngen vejrer i vinden, mens kæberne spændes af anstrengelse. Han vil først, koste hvad det vil, og han skal nok nå det.
Vi går spidsrod mellem fårelorte i massevis, på vejen foran os står fårene og gumler uforstyrret mens de akkompagnerer vores stille samtale. Vejen bliver stadig smallere, og asfalt afløses af lysegrønt mos og vådt græs, hvor man skal tro på, der er en vej.
Solen har fjernet enhver rest af formiddagens massive tåge, og udsigten er åndeløs betagende. Men det er en god investering at levne et par øjeblikkes opmærksomhed på jorden under fødderne, for her lurer vandløb over alt.
At vandre er at opleve, men det er også at passe på det vigtigste, fødderne, så her følger et par uundværlige råd til fodkræseri:
Læs også: Fabelagtig fjeldvandring på Færøerne
1. Brug gode sokker
Gode sokker, der holder pasformen og ikke gnaver er vigtige på tur. Sokker i en blanding af uld og et syntetisk materiale er noget af det bedste.
2. Husk at klippe neglene
Lange negle kan føre til unødvendige smerter på turen. Hvis din vandretur varer mange dage, så husk at have en neglesaks med i førstehjælpskassen.
3. Fjern hård hud
Hård hud beskytter ikke fødderne med gnavesår. Tværtimod kan hård hud føre til ubehagelige gnavesår, som det er umuligt at gøre noget ved. Hvis du alligevel får hård hud på fødderne undervejs, så kan du skylle fødderne i en bæk, og så skrabe hælen mod en ru sten, før du lader fødderne lufttørre.

Læs også: Tag på vandretur i skoven der ikke findes
4. Luft fødderne i pauserne
Det bedste råd mod vandresår, er at lufte fødderne godt i løbet af dagen. Det er også det bedste tip for at forebygge tryksmerter. Så snart du har en pause, så tag sko og strømper af. Sko og sokker kan blive luftet for fugt, mens fødderne kan få et pusterum.
5. Vask fødder hver dag
At vaske fødderne hver dag er vigtigt, og det behøver ikke at være en besværlig ting. Sik gerne fødderne i en bæk i pauserne, og tør dem før du går videre.
6. Behandl gnavesår, der opstår undervejs
Selvom man forebygger, så er der altid en risiko for at få gnavesår, og så er det bare om at behandle dem så hurtigt som muligt. Umiddelbart er det bedste råd, at tape dem ind, mens du er på tur.
Læs også: Fabelagtig fjeldvandring på Færøerne
Tekst Martin Hoffmann Kønig
Foto Martin Hoffmann Kønig


