Sådan bygger du let et smukt, lille skrivebord
Ofte stjæler borde til børneværelser kontorer unødvendigt meget plads. Lav i stedet dit eget superflotte mini-skrivebord for ganske få penge.
Mangler børnene et ordentligt sted, de kan lave deres lektier, er det en god idé med et godt og solidt skrivebord. Ofte opstår problemet, at det optager meget af pladsen på det lille børneværelse.
Med ét trick kan du lave en bordplade med gods i om til et miniskrivebord med et eksklusivt look – uden at det koster en formue i en størrelse, der passer perfekt inde i det lille værelse.
Bordet er lavet af to rest-plader i birkefinér og to genbrugsben fra et kasseret bord. Bordet måler 70 x 40 cm og “hænger” på væggen på en lille træliste.
Læs også: Vinterferie banker på døren
Det skal du bruge
- 2 plader i 21 mm birkefinér på min. 70 x 40 cm
- Træliste, 38 x 56 mm, 60 cm lang
- Trælim · Spatel · Vaterpas
- Skruer 5,0 x 30 mm
- Skruetvinge · Skruemaskine
- Fræser med fræserjern
- Sikkerhedsbriller, høreværn og åndedrætsværn
Sådan gør du
1. Lim pladerne sammen
Smør trælim på den ene plade og fordel limen på fladen med en spatel. Læg pladerne sammen, så kanterne flugter.
2. Skru pladerne sammen
Montér en skruetvinge i hvert hjørne af de sammenlimede plader. Skru pladerne sammen nedefra med ca. 15 skruer jævnt fordelt over hele pladen. Efter et par timer er limen tør, og du kan fjerne skruetvingerne.
3. Fræs forkanten
Her er valgt en bred affasning på 12 mm til bordets kant. Fræsning er tricket – en enkel måde at give sit hjemmelavede møbel et mere eksklusivt udtryk.

Læs også: Byg selv dit tørrestativ
4. Slib bordpladen
Brug sandpapir korn 220. Husk åndedrætsværn, når du sliber, og meget gerne sug på slibemaskinen, da slibestøv nemt ryger ned i lungerne.
5. Sæt trælisten fast på væggen
Trælisten skal monteres i samme højde som højden på de to bordben, du har valgt. Brug vaterpas, så listen kommer til at hænge helt lige.
6. Montér de to bordben
Brug skruer til at fastgøre de to bordben
7. Sæt bordpladen fast på trælisten
Skru bordpladen fast nedefra med fire skruer.
Læs også: Nyt legetøjsmærke kombinerer leg og klassisk design
Tekst Casper Kjerumgaard
Foto Rikke Berg

