Old English vaserne blev lanceret i fin stil
En skøn eftermiddag i paradehuset
Den forgangne uge bød på et dejligt arrangement i Paradehuset i Frederiksberg Have. Blomsterkunstneren Claus Dalby havde i samarbejde med Holmegaard indbudt VoresVilla til lanceringen af den nye serie af vaser og skåle med navnet ”Old English”.
Det smukke orangeri var pyntet op til lejligheden og i tro Claus Dalby stil, var der indkøbt spandevis af blomster. Godt 100 personer fra pressen var mødt op for at høre historien om vasernes design.
Det er Claus Dalby og de dygtige designere fra Holmegaard, der har udviklet serien – alle i transparent glas. Tro mod begge parter, har man skabt en serie, der udover at være virkelig smuk, også har den egenskab, at de giver blomsterne mulighed for fri udfoldelse og dermed præsenteres rigtig flot. Vaserne er inspireret af engelsk havetradition.
Spiralbundne blomster står flottere, lærte vi.
Alle fik lejlighed til at beundre og fotografere vaserne og som en ekstra lille bonus fik vi alle et mini-kursus af Claus Dalby i spiralbinding en blomsterbuketter. Til formålet blev vi udstyret med et bundt flotte danske tulipaner, som Claus havde hentet direkte fra gartneriet samme morgen på vejen fra Aarhus til København.
Old English serien består af to vaser i højderne 19 og 24 cm, samt to blomsterskåle med omkredsen 19 og 25 cm. Vaserne koster hhv. 349,95 og 599,95 kr. mens skålene koster hhv. 349,95 og 599,95 kr. Serien kommer i handlen medio februar.
Du kan vinde vasen
VoresVilla har fået mulighed for at udlodde nogle eksemplarer af vasen til vores læsere. Konkurrencen lanceres i forbindelse med udgivelsen af det første forårsnummer den 6. Marts.
Læs også: Skab rum i haven
Tekst Gitte Højbjerg
Foto GItte Højbjerg




