Spiser du edderkopper, mens du sover?
Mens du ligger i din seng og sover, kravler de ind i din mund, og du spiser dem uden at vide det. Er det en myte, eller passer det, at man spiser dem i søvne? Læs svaret her.
Nej, du spiser ikke edderkopper, mens du sover. Det er en myte, der har haft et langt og sejlivet liv i folkemunde og på internettet.
LÆS OGSÅ: Kan rotter kravle op af dit toilet?
De gider ikke sengen
Edderkopper vandrer ikke selv ind i din mund, og det er heller ikke naturligt for dem at opholde sig i din seng. De små mange-benede insekter foretrækker fred og ro, så de vil ikke forstyrres af, at du karter rundt med dynen.
De kan tilfældigvis falde ned i din seng, mens de er på jagt, men det er ikke et sted, de opsøger af sig selv.
Læs også: Bekæmp dræbersnegle NU – inden de lægger æg
Er der mange i soveværelset?
Nej, ikke specielt. De skelner ikke mellem husets rum – de søger blot gode gemmesteder, hvor de ikke bliver forstyrret.
Hvis du har en oplevelse af, at du oftere ser dem i soveværelset end i husets andre rum, kan forklaringen være, at de er aktive om natten, og du opholder dig netop i soveværelset om natten. Det er også grunden til, at du måske ser edderkopper på badeværelset, hvis du er derude om natten.
LÆS OGSÅ: Kan danske edderkopper bide dig?
Edderkopper kribler om natten
Om dagen skjuler de sig, for deres værste, naturlige fjende er fugle, der jager i dagtimerne. Men når solen går ned, kribler de frem, og du opdager de aktive af dem i soveværelset, da det jo er her, du befinder dig om natten.
LÆS OGSÅ: Kan du slippe for edderkopper i huset?

