Hjemmedyrkede kartofler i sæk
Hjemmedyrkede kartofler er populære og nemme, men ved du, hvordan du dyrker dem i en sæk?
Du kan dyrke kartofler alle steder i Danmark, hvor jorden ikke er alt for fugtig. Du kan både dyrke dem i almindelige køkkenhave, højbede, krukker og sække. Så længe beholderen er dyb nok. Her guider Bolius – Boligejernes Videncenter dig til, hvordan du kan dyrke kartofler i en sæk.
Læs også: Hasselbach kartofler med bacon og timian
Hjemmedyrkede kartofler i en sæk
- Læg forspirede kartofler om foråret eller først på sommeren, når spirene er omkring 2,5 cm lange.
- Læg kartoflerne med spirene opad. Sørg for at der minimum er 20-30 cm jord under dem.
- Dæk dem med 10-20 cm jord. Vand jorden godt.
- Gød ved lægning fx med en håndfuld universal NPK-gødning. Gød evt. igen med en halv dosis gødning undervejs i væksten.
- Placer sækken et lunt sted, fx i et drivhus, så kan du høste tidligt.
- Dæk blade og skud med jord (hyp), efterhånden som planterne vokser frem.
- Fortsæt med at hyppe indtil jorden er ca. 5 cm fra kanten af sækken.
- Vand godt, især når planterne er i blomst.
- Tidlige kartofler er klar til at blive gravet op, når planten står i blomst. Høst sene kartofler, når toppen begynder at visne af.
Læs også: Urban Cultivator, den indendørs køkkenhave
Bliv klogere på kartoffeldyrkning, plantesygdomme, hvordan du hypper og meget mere i artiklen her.
Tekst Redaktionen
Foto Stuart McIntyre

